onsdag den 22. juni 2011

Azorerne

Vi har været to uger på Azorerne. Det var en fantastisk tur med en masse oplevelser. Vi så kaskelothvaler, delfiner og vulkaniske varme kilder, som vi også badede i. Vi spiste Cozido, som er en traditionel gryderet, som består af oksekød, svinekød, kylling, krydderpølser, blodpølse, kål, gulerødder og kartofler. Retten færdiglaves ved at man sætter gryden ned i et hul i jorden, og lader den vulkanske varme sørge for tilberedningen, som tager flere timer. Det smagte godt, men lå tungt i maven bagefter :)
Azorerne kan varmt anbefales!

mandag den 7. februar 2011

Kaninunger igen

Så fik vores kanin unger igen. Denne gang hjælper vi dem med at die hos deres mor. De blev født den 27. januar 2011 og er således 11 dage gamle i dag. De er alle til salg fra slut marts.

onsdag den 22. december 2010

Kaninunger






Vores hankanin Guddi og hunkanin Cirkeline fik unger torsdag den 16. december om morgenen. Der var to små unger i Cirkelines bur. Dejlig overraskelse.
Desværre var de døde lørdag morgen. De er meget savnet. Vi håber de får et nyt kuld en anden gang.

Vores hun kanin, Cirkeline er dværg vædder med sort/hvid pels.
Vores hankanin Guddi er løvehoved/hermeliner.

December igen


Så er det december igen..næsten jul.
Rebekka gik Lucia i børnehaven fredag den 10. december

lørdag den 13. december 2008

Juleaften...og nytår

Vi bliver 10 juleaften. Fire generationer under samme tag. Vi har købt juletræ nu. Det står nu i hjørnestuen med pynt på allerede. Vi kan ligeså godt nyde det allerede nu og frem. Sidste år ventede vi til den 23. og det var lidt sent blev vi enige om efterfølgende.

Nytårsaften er jeg allerede begyndt at glæde mig til. Vi skal være sammen med vore rigtig gode venner, og deres datter.

Sørme december

Så er det sørme allerede december. Rebekka er nu i børnehave, siden sensommer faktisk og hun trives. Hun har allerede fået et par gode veninder.

onsdag den 23. juli 2008

ferietid

Det har været dejligt at have ferie. Vi tog til Venedig i to uger, vejret var godt og det er en dejlig by.

mandag den 26. maj 2008

Spørg Olivia

Jeg blev spurgt - og sagde ja. Jeg er nu en del af redaktionen bag Spørg Olivia, og svarer på mails og har onlinevagt. Det er rigtigt spændende at være med.

mandag den 14. april 2008

Brønshøj

April. Jeg arbejder nu i Børnshøj. Rebekka vokser og vokser. Hun er snart 18 måneder, og hun snakker hele tiden, dejligt.

torsdag den 19. juli 2007

Tiden flyver....

og nu er det allerede Juli og vi har været 14 dage på Sicilien (kan anbefales - flot ø med masser af god mad og oplevelser).

onsdag den 16. maj 2007

Har leget lidt...

Nu har jeg leget lidt med de forskellige sider, det anbefales at kigge på, men det er ikke lykkedes mig at få mine favorit bøger lagt ind på bloggen endnu.

onsdag den 2. maj 2007

Så blev det maj...

og kulden kom igen. Det er koldt om fingerne om morgenen når jeg cykler.

mandag den 30. april 2007

Messenger

Jeg har brugt messenger i flere år. På en tidligere arbejdsplads var det et praktisk arbejdsredskab kollegaer i mellem, og nu bringer det familien tættere sammen.

Har nu også fået et par gode kollegaer tilføjet listen og chattet lidt.

RSS jeg har valgt

Jeg har valgt flere RSS.
Nogle af dem beskriver jeg herunder...
  1. Sune ud i 23 ting - Sune kender jeg bl.a. fra min tid hos Jubii og på Husum Bibliotek. Sune har bare styr på det med internettet og www, så han er god at "holde øje med"...
  2. DR Nyheder Online - så jeg kan holde øje med nyhederne...
  3. DMI - regionaludsigten for København og Nordsjælland, altid godt at at vide lidt om vejret...

    Det var et uddrag af dem jeg har valgt lige nu. Glæder mig til at føje flere til listen

Så kom jeg på...

Endelig fik jeg startet min blog. Den har været længe undervejs, mange plukveer før den endelig kom til verden i dag.